Selvom sommeren har svært ved at slippe sit tage på klimanormalen, så siger kalenderne efterår – og det mærkes hos specialforretningen Bonde Maskiner i Skive.

-Efteråret er en travl periode, for det er traditionen tro den årstid, hvor vores kunder skal have værktøjer til at gøre haven klar til vinter. Det er så at sige savsæson med salg af kædesave og lignende værktøjer, men mange vælger også at leje værktøjer. Det er værktøjer som flishuggere og teleskopstang-save, siger indehaver Peter Bonde.

Og, når haveaffaldet skal transporteres til genbrugspladsen, kan Bonde Maskiner hjælpe med en trailer.

- Vi sælger årligt mellem 200-300 trailere af mærkerne Brenderup og Variant. I vores udstilling har vi et kæmpe udvalg til både private, men også til erhverv, ligesom vi naturligvis også tilbyder service på trailerne, siger Peter Bonde.

Med vinteren for døren, er det også tid til at tænke på vinteropbevaring og service af ens robotplæneklipper. Her tilbyder Bonde Maskiner ”Vinterferie” for robotplæneklippere, hvor man kan vælge mellem tre forskellige ”ferierejser” for vinteropbevaring og service af sin robotplæneklipper.

Skal robotplæneklipperen virkelig forkæles, kan man vælge All-inclusive, hvor Bonde Maskiner gratis afhenter og tilbageleverer klipperen til foråret i en radius af 25 kilometer fra Skive.

Køber man Folke-Larsen produkter i denne tid hos Bonde Maskiner, kan man deltage i en konkurrence om at vinde et el-løbehjul.
Køber man Folke-Larsen produkter i denne tid hos Bonde Maskiner, kan man deltage i en konkurrence om at vinde et el-løbehjul.

På værkstedet bliver den rengjort, opdateret på software, efterset og kontrolleret på elektronikdele, motorer og sensorer og knive bliver udskiftet. Opbevaringen sker desuden i frostfrie lokaler med gentagne opladninger vinteren over.

Kør-selv-ferien er for dem, der selv klarer rengøringen og selv afleverer og afhenter klipperen hos Bonde Maskiner. Ellers er ”ferien” den samme som for All-inclusive.

Miniferien er det korte ophold på to-tre uger, hvor Bonde Maskiner laver et basalt eftersyn, hvor software opdateres og klipperen får eftersyn og kontrol af elektronikdele, motorer og sensorer. Også her skal klipperen leveres rengjort og afhentes igen.

- Salget af robotplæneklippere er steget meget, og vi sælger fortsat mange lige nu. Med til salget følger montering ude ved kunden, og vi giver på forhånd gerne råd og vejledning i forhold til behov. Med det store salg er også opstået behovet for vinteropbevaring og service, især fordi mange ikke har mulighed for at opbevare klipperen frostfri hen over vinteren og derfor heller ikke kan lade i den periode. Det råder vi nu bod på med vores tilbud om ”vinterferie”, siger Peter Bonde.

Bonde Bilvask har byens største vaskehal.
Bonde Bilvask har byens største vaskehal.

Senest har Bonde Maskiner i øvrigt udvidet sine aktiviteter med en vaskehal til personbiler og varebiler på H C Ørsteds Vej. Bonde Bilvask tilbyder byens største vaskehal, så selv store varebiler kan blive rengjort. Vaskehallen har nemlig en bredde på 2,70 meter, en højde på 2,90 meter og en længde på 7 meter.

-Desuden tilbyder Bonde Maskinvask pusleplads med gratis støvsuger og dækfylder, og kører man el-bil, kan man lade den på den ladestander, som er etableret i tilknytning til vaskehallen, siger Peter Bonde.

Til bilvasken hører pusleplads med gratis støvsuger og dækfylder.
Til bilvasken hører pusleplads med gratis støvsuger og dækfylder.

Og apropos el, så kan man i denne tid være heldig at vinde et el-løbehjul hos Bonde Maskiner. Butikken markerer nemlig Folke-Larsens 60-års jubilæum med en konkurrence. Folke-Larsen er kendt for sin høje kvalitet på trykluft, pumper og værktøjer, og køber man et af disse produkter, kan man deltage i konkurrencen om at vinde el-løbehjulet.