I weekenden var BMX Limfjord til DM for Challenge ryttere i Ikast BMX.
Der stillede 348 ryttere fra hele Danmark til start hvoraf de 13 var fra BMX Limfjord. Trods byger gennem dagen som også gav en del styrt, var stemningen god og humøret højt.
- Det er fedt med BMX, at hele klubben kører løb samme dag. Rytterne hepper på hinanden på tværs af køn og alder. At komme til løb styrker sammenholdet, forklarer formand Mette Kjær Bjerre til Salling Avis.
Resultatmæssigt sluttede BMX Limfjord dagen med 8 ryttere i top 10 hvoraf en var en sølvmedalje til Ebba Hørby Holmgren og en bronzemedalje til Sebastian Klit.
Næste weekend slutter løbsæsonen med Jysk/Fynsk mesterskab, men træningen fortsætter i klubben vinteren over på tirsdage.