Skive Kommunes Landsbyudvalg har indstillet at der tildelse 197.500 kroner fra kommunes landsbypulje til Distination Limfjordens projekt »Et hjørne af Limfjorden«, der skal skabe oversigtskort for landsbyer og landzonebyer i hele Skive Kommune. Kortene skal fremhæve lokale attraktioner, fællesarealer og indkøbsmuligheder og opsættes på centrale steder som torve og butikker.
- Vi ønsker at styrke stoltheden over lokalområderne og gøre det nemmere for både borgere og besøgende at få overblik over, hvad vores landsbysamfund har at byde på, udtaler Destination Limfjorden, der står bag projektet.
Kortene bliver også tilgængelige online som en del af egnens digitale gæsteservice.
Med et ensartet design og fokus på unikke lokale oplevelser skal projektet både fremme turismen og styrke lokalsamfundenes ambassadørrolle.
Projektet koster 395.000 kroner i alt, hvoraf Landsbypuljen skal dække halvdelen. Destination Limfjorden vil søge resten af finansieringen ved Spar Vest Fonden. cvm