Ældre Sagen i Sallingsund er en aktiv forening med 1100 medlemmer, hvoraf de 80 er frivillige, der hver dag gør en stor forskel for de ældre.

I sidste uge, var der et hyggeligt rekrutteringsmøde i Sognehuset i Jernbanegade i Roslev, hvor interesserede kunne høre om de mange tiltag, der sker i foreningen, og hvad der er brug for frivillige til.Der mødte 13 glade personer op til Ældre Sagens rekrutteringsmøde, der jo også var udfordret af åbningsfesten af Skives nye indkøbscenter »Skive +« samme dag.

Mødet startede med velkomst og hyggelig fællessang. Du kan se video fra fællessangen på vores Facebookside. Alle fremmødte kom til orde, så der var mulighed for at berette om egne frivillige gøremål og oplevelser inden for bl.a. vågetjeneste, tryghedsopkald, besøgsvenner, IT café, erindringscafe samt Spise Sammen.

Arbejdet i Ældre Sagen blev ligeledes fremført med information, der kunne understøttes af de fremlagte brochurer.

Der var en god snak på tværs af bordet, medens de hjemmelavede æblekager blev nydt af alle.

De kom ind på menneskelige og tekniske udfordringer, men også muntre bemærkninger.

Smil, latter og eftertænksomhed kan være nøgleordene i et stærkt fællesskab.

- Der er meget at være taknemmelig for. En stor hyldest til dem, der bare vil gøre lidt, og dem der vil gøre meget, sagde formand Lis Nørgaard Krogh.

At være frivillig er ulønnet i Ældre Sagen, men de frivillige kan komme på mange forskellige kurser og blive klædt godt på til de forskellige opgaver ganske gratis.

Der afholdes også frivillig fest sammen med menighedsrådet.

I år skal de i biografen og se en udvalgt film, hvortil der nydes et godt glas vin og diverse lækkerier.

Desuden har Ældre Sagen Sallingsund, 25-års jubilæum i år. Det vil blive fejret med fest I Salling Hallerne klokken 19.00 den 24. oktober, hvor musikeren Gerhard Mark står for den musikalske del.

Gerhard Mark er en meget dygtig musiker, som efterhånden har spillet professionelt i over 40 år med musikken som levevej. Derfor behersker Gerhard Mark i dag en utrolig stor erfaring i at få en fest til at fungere 100 procent fra start til slut med flot og stilfuld underholdningsmusik ved festmiddagen til dansemusik med musik fra de sidste 5 årtier, så der med garanti er dansemusik for enhver smag til dansen.

Lis Nørgaard fremviser en pjece fra Ældre Sagen. Foto: Jan Sand
Lis Nørgaard fremviser en pjece fra Ældre Sagen. Foto: Jan Sand
Ældre Sagens rekrutteringsmøde blev holdt i Sognehuset i Roslev. Foto: Jan Sand
Ældre Sagens rekrutteringsmøde blev holdt i Sognehuset i Roslev. Foto: Jan Sand
13 glade personer var mødt op til Ældre Sagens rekrutteringsmøde. Foto: Jan Sand
13 glade personer var mødt op til Ældre Sagens rekrutteringsmøde. Foto: Jan Sand