Hans Kurt Nielsen har oplevet mangt og meget gennem 25 år på Sevel Kro. Arkivfoto
Hans Kurt Nielsen har oplevet mangt og meget gennem 25 år på Sevel Kro. Arkivfoto

Onsdag den 1. november klokken 19.00 er der atter et spændende foredrag i Lem Samlingshus.

Denne gang har Lem Borgerforening og Samlingshus formået at få Hans Kurt Nielsen til at komme og fortælle om sine 25 år på Sevel Kro.

Hans Kurt er stadig ejer af kroen, som i dag drives af sønnerne.

Der er lagt op til et underholdende og humørfyldt foredrag, krydret med masser af anekdoter og gode historier fra den både historiske og landskendte kro.

Med Hans Kurt ved roret bliver det garanteret hverken ligegyldigt eller kedeligt.

Entreen er gratis og alle er velkommen fra både nær og fjern.

I pausen bliver der mulighed for køb af kaffe/te og kage m.m.

Arrangementet er velvilligt støttet af Kulturelt Samråd Skive.