Spisesteder Det har været en forrygende sæson for Pavillonen ved Knud Strand fortæller restauratøren Karina Lang, som driver Pavillonen ved Knud Strand. Pavillonen ligger på toppen af Knud Strand i Vestsalling, nok med et af landets bedste udsigter over Kås Bredning og øerne Mors og Jegindø som bagtæppe.

Pavillonen er nyopført i 2018 og blev fuldstændig istandsat i år, forud for Karina Lang overtog driften. Hun bor i Rødding, som er indenfor cykelafstand til Knud Strand. Året er gået rigtig godt, så hun har valgt at have åben hver weekend fra fredag til søndag frem til næste års sæsonstart, hvor der formentlig bliver åben det meste af ugerne i højsæsonen.

Pavillonen har leveret mad ud af huset og middag til selskaber og fester, men Karina Lang foretrækker nu at lave maden til gæster og servere for dem i Pavillonen.

Pavillonens ejerskab ligger i et anpartsselskab, og rigtig mange lokale og sommerhusejere har andele. Det giver en kolossal forankring, medejerskab og interesse.

Sommeren er gået så godt, at der skal ansættes en kok inden næste års højsæson starter. Her vil det professionelle køkken forhåbentlig kunne tiltrække interesserede kokke.cvm

Pavillonen ved Knud Strand har udsigt til Jegindø og Mors. Foto: cvm
Pavillonen ved Knud Strand har udsigt til Jegindø og Mors. Foto: cvm