Beredskabet ved Nordvestjyllands brandvæsen i Durup havde torsdag besøg af Eskadrille 722 Redningshelikoptere fra Flyvestation Aalborg.

De afholdt en øvelse i håndtering af sårede personer, der skulle have assistance fra en helikopter.

Dette var naturligvis noget, der trak folk til.

Byens borgere var i forvejen blevet varskoet på byens facebookside, så en eventuel paniksituation kunne afværges, da der jo blot var tale om en øvelse.

Besætningen på den store redningshelikopter består af seks mand: To piloter, en systemoperatør, der betjener lys, kamera og den slags, en redder, en tekniker samt en læge.

De arbejder i turnus med tre døgn på vagt og 14 dage fri, hvor de kan stå på tilkaldevagt.

Besætningen var flinke til at vise de mange fremmødte børn og deres forældre, hvad de har på af udstyr.

Det tog helikopteren 15 minutter at komme fra Aalborg til Durup, hvor de fløj i en højde af 1500 meter med en fart af 250 k/mt.

Er helikopteren tanket helt op med brændstof, har den en flyvetid på fem timer.

Der var mange tilskuere til det spændende optrin.

De gav alle udtryk for, at det er betryggende at have et beredskab tæt på, der altid er klar til at rykke ud.

Brandfolkene i Durup sætter en stor ære i en hurtig udrykningstid, og de tager deres job med et stort ansvar og stolthed.

Efter en veloverstået øvelse, blev der tændt op i grillen, og de nød en velfortjent sodavand og en pølse.

Deltagerne kunne komme helt tæt på til den store øvelse. Foto: Jan Sand
Deltagerne kunne komme helt tæt på til den store øvelse. Foto: Jan Sand
Redningsmandskab fra helikopteren øvede sammen med lokale brandfolk fra Durup i evakuering af sårede. Foto: Jan Sand
Redningsmandskab fra helikopteren øvede sammen med lokale brandfolk fra Durup i evakuering af sårede. Foto: Jan Sand
Redningsøvelsen trak mange folk til brandstationen i Durup. Foto: Jan Sand
Redningsøvelsen trak mange folk til brandstationen i Durup. Foto: Jan Sand
Redningsmandskabet viste gerne deres udstyr frem. Foto: Jan Sand
Redningsmandskabet viste gerne deres udstyr frem. Foto: Jan Sand