Selv om forretningen er en servicebutik for landmænd, så er private og lokale mere end velkomne til at komme og handle de samme varer hos Salling Grovvarer specialbutik, SG Butik, i Breum.

- Vi har mange private og lokale, der kommer og handler i vores butik, men vi vil gerne have mange flere private, for vi har næsten alt, de behøver til hus og have, men også et stort udvalg af mange andre varer. Så uanset, om det er plantejord, gødning, en vandslange, arbejdsbeklædning, foder og artikler til hest, hund og kat, så har vi det i SG Butik. Og skulle man efterspørge en vare, vi ikke har, så vil vi gøre alt for at skaffe den hjem til kunden, siger butikschef Philip Berner.

Sammen med butiksassistent Lisbeth Ørskov Pedersen servicerer han både landmænd og private, og ser vi sæsonaktuelt på private og hus og have, så er udstillingen i det store område indtil butikken skiftet fra gødning til fuglefrø.

- Sæsonen for salg af fuglefrø er begyndt, og vi sælger rigtig meget. Det er lige fra mejsebolde, over nødder, til solsikkefrø med og uden skal og i forskellige blandinger, siger Philip Berner og tilføjer, at en del kunder faktisk køber fuglefrø året rundt.

- Når fuglene får unger om foråret og er vant til at få føde fra et foderbræt, så er det der, de vil søge hen efter foder. Så har man først vænnet fuglene til det, så er det en god ide at forsætte med at give dem frø på foderbrættet også forår og sommer.

Haveredskaber af god kvalitet til erstatning for dem, der måske har været nødt til at bukke under ovenpå forårets og sommerens havearbejder, er der også efterspørgsel på. Både til efterårsarbejder, men også for at være klædt godt på på forhånd til foråret.

- Og efter høsten kommer mange også for at få hjælp til at fange mus og rotter, som er ubudne gæster, der er søgt ind i huset efter høst. Dem kan vi hjælpe med vores udvalg af muse- og rottefælder, siger Philip Berner.

Der med årstiden in mente og med vinterens snarlige komme, også slår et slag for SG Butiks afdeling for outdoor beklædning. Her fører butikken kvalitetsmærket Deerhunter.

- Deerhunter er en kollektion af lækkert outdoor beklædning af en meget høj kvalitet. Og ud over, at det er behageligt at bære, så er tøjet designet, så det også gør sig til pænt brug, siger Philip Berner.

Deerhunter er et kvalitetsmærke på outdoor beklædning. Foto: Lars Bo Nielsen
Deerhunter er et kvalitetsmærke på outdoor beklædning. Foto: Lars Bo Nielsen