Traditionen tro åbnede Salling Efterskole dørene for besøgende på Efterskolernes Dag. Og det var en velorganiseret en af slagsen.

For allerede ved ankomsten var der sørget for, at alle de mange bilister blev ledt sikkert hen til ledige p-pladser. Det var naturligvis nogle af de unge mennesker fra skolen, som havde denne vigtige tjans.

En anden vigtig opgave var at vise besøgende rundt på stedet. Skilte ledte besøgende hen til en af skolen mange bygninger, hvor et stort hold af unge mennesker i grønne trøjer var klar til at vise rundt. Avisens udsendte var sammen med en af sine sønner samt en ung pige og hendes forældre. Vi blev ledt kyndigt rundt på den store skole af en ung mand ved navn William. Nogle steder var det William, der fortalte, mens det andre steder var overladt til andre personer at fortælle om de mange forskellige aktiviteter.

Rundt omkring på skolen kunne man derfor opleve små grupper anført af et ungt, grønt menneske.

Undervejs kom vi blandt andet forbi en udstilling af de måltider, som eleverne typisk indtager i løbet af sådan en skoledag. Der skal virkelig meget energi til for at holde et aktivt menneske i gang en hel dag.

P-pladserne var godt fyldt op allerede fra starten. Dog var der mange, der ligesom avisens udsendte, også skulle nå at se en anden skole. Derfor var der hist og her opstået en ledig plads, da den fine og eksklusive rundvisning var slut for vores vedkommende og det var tid til at komme videre. thr

Der skal en del mad til at holde en efterskoleelev i gang. Her ses de fleste af de typiske måltider. Privatfoto
Der skal en del mad til at holde en efterskoleelev i gang. Her ses de fleste af de typiske måltider. Privatfoto