Den 27. oktober 2024 vil Sundsørehallen i Breum igen danne ramme om forårsmessen, som løber af stablen hvert andet år.

Der er Breum Borger & Familie Forening, der arrangerer messen.

Dørene til messen slås op kl. 10.00 og der er åbent til kl. 16.00. I dette tidsrum er der rig mulighed for at opleve lokale produkter, aktiviteter og underholdning.

Forårsmessen byder på flere aktiviteter for både børn og voksne. Hele dagen vil der være en malecafé, hvor kreativiteten kan blomstre. Det er keramikværkstedet Vesterhavskunst, der står for denne cafe, som kræver tilmelding for at sikre sig en plads til det kreative hjørne. Derudover vil der være biltræf på p-pladsen kl. 12.00, hvor bilentusiaster kan mødes og beundre hinandens køretøjer.

Besøgende kan naturligvis også møde en række lokale virksomheder, der repræsenterer mangfoldigheden i området. Deltagerne inkluderer blandt andet virksomheder som Dagli’Brugsen i Breum, Langagergaards Gårdbutik, murervirksomheden Madsen Boligbyg, frisør Casmir Hair Style samt private udstillere som Grethe Laursen og Mariane Pedersen. Et par af deltagerne kan du læse mere om på side 9 her i avisen.

Messen inkluderer også konkurrencer, herunder et amerikansk lotteri med flotte præmier. Blandt andet sponserer Dam & Hovgaard A/S et gavekort på 2500 kr. til Breum Landevejskro. For at deltage i denne lodtrækning, skal du have købt et speciallod.

Lodderne til det amerikanske lotteri købes i foreningens lotteribod. Speciallodderne kan købes separat og giver adgang til de mest værdifulde præmier. Du kan tjekke dit lod på præmietavlen, så snart du har åbnet loddet (de almindelige lodder).

Dagen afsluttes med udtrækning af præmier på speciallodder kl. 15.30.

Entréen til messen er gratis og en oplagt familiedestination. Børn kan desuden se frem til gratis popcorn, når de kommer sammen med en voksen. thr

På Efterårsmessen i Breum kan du blandt andet opleve biltræf. Bilerne her er fra et andet arrangement i Salling. Privatfoto
På Efterårsmessen i Breum kan du blandt andet opleve biltræf. Bilerne her er fra et andet arrangement i Salling. Privatfoto
Der er flotte præmier på højkant. Men det kræver, at du har købt et lod, hvis du vil forsøge at vinde. Modelfoto
Der er flotte præmier på højkant. Men det kræver, at du har købt et lod, hvis du vil forsøge at vinde. Modelfoto