Sport & Event Center Jebjerg har gang i et ambitiøst projekt. I takt med at padelsporten vinder frem, ikke bare lokalt, men også på landsplan, så vil centeret i Jebjerg da også gerne tilbyde deres brugere muligheden for at kunne spille padel.

Eventcentret havde byggeriet i udbud, og det udbud vandt et af centerets nærmeste naboer. Det er Totalentreprenør Poul Bak A/S i Jebjerg, der står for byggeriet af den 11 1/2 meter høje hal.

Hallens højde, og det faktum, at hallen ligger tæt på kirken, krævede da også, at der skulle søges tilladelse fra biskoppen og de højere magter, plus der var ansøgninger ved Skov- og naturstyrelsen, diverse fredningsudvalg osv., fordi placeringen faktisk befinder sig i landzone trods det, at den bliver bygget midt i byen ved siden af centeret.

Dette kunne Jan D. Andersen, der står for projektledelsen i Sport & Event Center Jebjerg, berette om, da han som dagens anden taler fortalte om tilvejebringelsen af hallen.

Formand Rene Rasmussen bød de fremmødte borgere og håndværkere velkommen til rejsegildet, i det, der ender med at blive en padelhal.

Vejret har drillet, så de sidste spær mangler at blive rejst, men nu var datoen for rejsegildet fastsat, så det bliver altså i dag den 9. januar, lod han publikum forstå.

- Hvad er padel?, spurgte en af de fremmødte sin sidemand. - Er det ikke bare tennis indendørs?

- Nej, nej, fik hun belært.

- I tennis bruger spillerne en længere ketcher med strenge, mens man i padel spiller med bat fremstillet af carbon eller glasfiber og uden strenge. Denne forskel i ketcher/bat gør det sammen med en lidt blødere bold nemmere at kontrollere og returnere sine slag i padel, hvorfor man også ser længere dueller i padel. Hun stod åbenbart ved siden af en, der glæder sig til indvielsen i Jebjerg.

- Hvad skal centeret så hedde?, spurgte Jan D. Andersen så. - Ja, vi er så heldige, at vi kan komme med en lille »breaking«, for vi kan offentliggøre, at Mariesminde Landbrug har købt retten til centernavnet i de første fem år. Så centerets navn bliver Mariesminde Padlecenter. Centret får endda et loungeområde, som Totalentreprenør Poul Bak A/S har købt navnet til, ligeledes i fem år.

Centeret bliver med fine omklædningsfaciliteter, der kan bruges af f.eks. fodbold også, når der spilles kampe på centerets kunstgræsbane.

Skulle padel så en dag blive umoderne, kan hallen med få midler ombygges til en motorikhal, så det skal nok blive et aktivt sted og et kæmpe plus for byen, lød det til slut.

Som ved et rigtig godt gammeldags rejsegilde var der efterfølgende pølse, øl og sodavand til de mange fremmødte. Det foregik i Poul Baks værksted, der som nævnt ligger ved siden af.

Poul Bak er både totalentreprenør og lagde værksted til de efterfølgende pølser, øl og sodavand til rejsegildet. Foto: Jan Sand
Poul Bak er både totalentreprenør og lagde værksted til de efterfølgende pølser, øl og sodavand til rejsegildet. Foto: Jan Sand
Den 9. januar var der rejse- gildet for den kommende padelhal i Jebjerg. Foto: Jan Sand
Den 9. januar var der rejse- gildet for den kommende padelhal i Jebjerg. Foto: Jan Sand
Jan D. Andersen er projektleder for den nye padelhal og fortalte om dens tilblivelse. Foto: Jan Sand
Jan D. Andersen er projektleder for den nye padelhal og fortalte om dens tilblivelse. Foto: Jan Sand