AKTIVITET Fredag aften afholdt Lihme Brugs det årlige arrangement »Lihme by Night«.
Arrangementet tiltrak omkring 200 lokale borgere, sommerhusejere og turister, som mødtes på brugsens parkeringsplads, der var omdannet til et hyggeligt fællesområde. Folk kom og gik hen over aftenen, og alle fik nogen gode snakke. Deltagerne kunne vælge mellem grillet frankfurter eller nakkefilet med kartoffelsalat.
Brugsen sørgede for nogle gode tilbud og forlængede åbningstider til glæde for alle besøgende. »Lihme by Night« er et populært arrangement og en fast tradition i Lihme, der markerer afslutningen på sommerferien eller starten på det nye skoleår. Arrangementet er med til at nytilflyttere får mulighed for at lære naboer og området bedre at kende i en festlig atmosfære.cvm
