Det grønne Hold i Durup indstiller holdets formand gennem 10 år, Per Nørgaard, Anlægsgade 44, Durup, til Månedens Buket. Holdet begrundelse er følgende:
- Per har i ti år været formand i en selvbestaltet frivillig forening, Det grønne Hold, som er en underafdeling af Durup Borger- og Erhvervsforening. Arbejdet i foreningen er for eksempel: Årlig affaldsindsamling, holde arealerne ved legepladsen og søen i anlægget samt andre steder i Durup, klippe græs flere steder i byen, rydde sne ved stationsbygningen, hjælpe ved halloween og jul i byen. Arbejdsgruppen er på ca. 14 personer. Per har udført et stort arbejde for Durup By, og det vil vi gerne værdsætte med en buket. Han fortsætter som menigt medlem i bestyrelsen, lyder det fra Det grønne hold.
Månedens Buket uddeles i et samarbejdet mellem Salling Avis og Blomsterdekoratørerne i Roslev. thr