Otto lærerstuderende fra læreruddannelsen i Skive er rejst til Santos i Brasilien, for at undervise lokale skolebørn i animation med fokus på klima og FN’s verdensmål. I løbet de to ugers udrejse, vil de arbejde sammen med brasilianske studerende og lærere dele erfaringer og fremme kreativ undervisning. Ida Klausholt Kjeldsen, en af de studerende ser frem til erfaringsudvekslingen,
- Jeg glæder mig, og det er mega spændende. Som studerende får vi mulighed for at erfaringsudveksle med brasilianske lærerstuderende. De er fra en hel anden del af verden end os, og hvordan ser de på klimakrisen og FN’s verdensmål?
Også Jonas Stendal Klitte er spændt på rejsen,
- Jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan deres syn er på klasseledelse og god undervisning. Hvilke udfordringer har de i det brasilianske skolesystem? Hvad er deres fokus? Det vil jeg gerne blive klogere på og koble med en dansk kontekst.” Projektet er en del af det internationale initiativ »Animated Engagement«, som sigter mod at fremme global forståelse og engagement gennem dialog mellem unge fra Nord og Syd.
Anders Hentze, der er landechef for Dansk Kulturinstitut i Brasilien, bemærker at man med dette projek ønske at skabe et mere langvarigt samarbejde med de brasilianske partnere.
Undervisningen, der kombinerer kreativitet og animation, er udviklet i samarbejde med The Animation Workshop i Viborg og er en unik del af læreruddannelsen i Skive. Projektet er finansieret af GLOBUS/Udenrigsministeriet og organiseret af Dansk Kultur Institut.cvm