Spøgelsesjagt på Østergaard

Man behøver ikke at tro på spøgelser, de er der!

Sådan skriver Støtteforeningen for Middelalderborgen Østergaard ved Åsted på deres hjemmeside.

I denne sommeraften, hvor jeres udsendte nærmede sig Ridder Lucas Krabbes over 500 år gamle borg, kunne det godt være let at finde troen på de »Ikke jordiske«.

Er der ånder, genfærd, spøgelser eller er der slet ikke noget? Dette har flere spøgelsesjægere verden over sat sig for at finde ud af.

En af dem er en erfaren herre ud i det paranormale, hvor ånder og den slags som oftest hævdes at færdes.

Til arrangementet var der mødt 16 deltagere op, fortæller Tove Graversen fra foreningen, der beretter om, at foreningen var blevet kimet ned af interesserede, der ville med til dette »Hunt«, som det hedder i fagsproget.

- Vi har simpelthen været nødt til at slette Facebook-opslaget, så mange var der, der ville med, men 16 er desværre det maximale antal, hvis alle skal have noget ud af det, fortæller hun.

Inde på borgen møder vi Poul Andreassen fra Randers, der er aftenens guide. Hans interesse for det åndelige har han altid haft, og i dag er det hans altoverskyggende hobby, omend det er en dyr en af slagsen, da diverse instrumenter er ret bekostelige.

Han viser os blandt andet et Mel-Meter, der kan måle elektromagnetiske felter, da mange mener, at genfærd, ånder og den slags paranormale aktiviteter udstrålinger kan måles med sådan et apparat. Han fremviser også et EMF måleudstyr, der er et håndholdt instrument, der kan måle temperatursvingninger. - Begge disse instrumenter gav store udslag oppe i køkkenet, sidst jeg havde en gruppe med her på Østergaard. Senere, vil jeg vise mit infrarøde night vision kamera frem, når vi kommer op på loftet, hvor der er en tysk Hauptmann (tysk befalingsmand red.), der går igen, under stor ståhej, fortæller han.

Under krigen i 1864 havde en tysk kavaleriafdeling sat sig fast i Skive, hvorfra de sendte patruljer ud i omegnen for at skaffe mad og friske dyr.

En dag var en sådan patrulje ankommet til Østergaard, men godsejeren nægtede pure at udlevere, hvad der forlangtes, og patruljen måtte vende hjem med uforrettet sag.

Affæren blev imidlertid indberettet, og næste dag red en større afdeling under kommando af en Hauptmann op foran Østergaard for at arrestere godsejeren, der dog havde været så fornuftig i tide at flygte til Mors. Det viste sig imidlertid umuligt at overbevise tyskerne om, at godsejeren ikke længere var på gården, og hele bygningen blev endevendt for at finde ham.

Under ransagningen kom Hauptmann’en op på loftet. Her lænede han sig for langt ud over et hejseværk af en slags, mistede balancen, styrtede ned og blev dræbt på stedet.

- Da Hauptmann’en aldrig fra højere sted har modtaget ordre om at indstille eftersøgningen, går han som pligttro befalingsmand hver evige nat gennem Østergaard, som han undersøger med vanlig tysk grundighed, fortalte Poul Andreassen.

Vi startede rundturen på borgen, hvor vi også kom ind i et værelse på den anden side af riddersalen. Der var et hul i den ellers så solide tykke mur, der afslørede et hulrum.

I dette hulrum blev der, under en renovering af slottet, fundet skelettet af en ung pige og et dyreskelet, der menes at stamme fra en hund.

Poul Adreassen lægger sine instrumenter på muren ind til hullet for at se om de giver udslag.

Om pigen fortælles der, at hun var herremandens datter, der havde et forhold til borgens skytte. Da hendes far fandt ud af dette, blev han aldeles rasende. Han skød skytten og satte sin datter i et husarrest i det blå værelse, kun med en hund som eneste selskab. Af kedsomhed skulle pigen have forlystet sig med hunden, og var dermed kommet i svanger (blevet gravid) med hunden. Sådan lyder fortællingen, men under alle omstændigheder, menes det, at det skulle være hendes skelet, man fandt indemuret.

Hun havde efter sin død været en ren plage og spøgt noget så grusomt. Det fortælles, at en kokkepige på gården sov i det blå værelse, og hver nat blev hun vækket ved, at hende dyne blev trukket af hende med en voldsom kraft og smidt hen i hjørnet.

Spøgeriet i og omkring værelset ophørte, da det fundne skelet blev begravet ved en kristen højtidelighed i Åsted Kirke, og hendes knogler hviler nu på Åsted Kirkegård.

Vi kom nu op på loftet, hvor der blev lagt en »Kattekugle« ind på loftgulvet. Den vil lyse, hvis nogen skubber til den, forklarede Poul Andreassen og tændte nu for det infrarøde kamera, der ville kunne opfange bevægelser selv i de mørkeste afkroge af loftet.

I kan nok få nogle »orbs« at se i kameraets skærm. - Hvad er en orb?, spurgte en af deltagerne.

- Ja det er et godt spørgsmål. Nogle mener, at det er støvpartikler, der svæver rundt. Andre mener, at det er hvileløse sjæle eller anden form for åndelig aktivitet. Der er kort sagt nok lige så mange meninger om orbs, som der er mennesker, uddyber Poul Andreassen.

- Er der nogen heroppe sammen med os, spørger han ud i det tomme rum, hvor vi alle venter med spænding.

- Hvis I er her, vil i så give jer til kende, og tale med os?, fortsatte han.

Hele forsamlingen giver et sæt. For et eller andet sted inde i mørket, lød det som om, at der faldt noget på gulvet. Mere skete der dog ikke på loftet. Ud over, at vi alle så »Orbs« på skærmen.

Vi kom nu ned i køkkenet, som faktisk ligger under den lille gang, der fører ind til det blå værelse, hvor pigen blev holdt i husarrest, Fra køkkenet går der en trappe op til gangen.

Vi får placeret instrumenterne på trappen for at se om de giver udslag, for de gjorde de sidst, da Poul Andreassen havde gæster med på spøgelsesjagten.

Denne aften, havde en et kamera, der kan opfange energier, som det menneskelige øje ikke kan se. Vil der komme konjunktur af f.eks. et menneske frem, vil kameraet tegne en »tændstikmand«, som vil være synlig på skærmen, og dette så vi faktisk et par gange...

En spændende aften/nat på Østergaard var nu slut. Findes der spøgelser, og tror vi på dem? Ja, det må læseren gøre op med sig selv, men overvej at besøge Middelalderborgen Østergaard ved Åsted.

Hvis I tør.