Fra 1. januar 2024 hedder den nye direktør for Fur Bryghus AS Thomas Hald Blouner.

Thomas kommer fra en stilling som salgsdirektør i Bryggeriet Vestfyen og har en lang karriere i dansk føde- og drikkevarebranche bag sig, bla. nogle år som direktør for Ørbæk Bryggeri. Thomas overtager roret fra Per Kristensen, som kompetent har passet direktørjobbet i Fur Bryghus det meste af 2023 og fremover vil fortsætte i virksomheden som Key Account Manager.

Bestyrelsesformand Michael Ring siger:

”Med Thomas får vi en stærk leder med stor erfaring fra specialøl branchen. Han er en leder med operationelt og kommercielt fokus, som vi i bestyrelsen er overbevist om er den rette profil til at tage Fur Bryghus videre til næste fase. Vi er stolte over at have kunnet tiltrække en profil af hans kaliber.”

Thomas Hald Blouner siger:

"Det er for mig en ære at blive en del af Fur Bryghus, en virksomhed med en stolt arv inden for ølbrygning, der ligger som en lille perle i Limfjorden. Jeg ser frem til at arbejde sammen med det dedikerede team og fortsætte med at skabe fantastiske øl & madoplevelser og dermed styrke Fur Bryghus’ position på markedet. Potentialet er stort og det vil teamet og jeg kortlægge og eksekvere på i de kommende år".