Traditionen tro er den sidste skoledag inden efterårsferien øremærket til skolernes motionsdag.

Avisens udsendte besøgte Oddense Børneunivers, der huser skole, SFO og børnehave, og alle børn fra børnehaven og skolen, der går til og med 6. klasse,var samlet i skolegården til en frisk gang opvarmning.

6. klasse havde indøvet en dans, der blev danset, inden alle begav sig ud på løberuten, der var en lille kilometer, omkring skolen og byens hal, Oddensehus.

Hver løber fik et kryds på hånden, og det blev noteret for hver omgang, så der kunne holdes kontrol med, hvor langt man løb.

6. klasse havde indøvet en dans til opvarmningen.
6. klasse havde indøvet en dans til opvarmningen.

Sidste år var der et par 6. klasses elever, der havde løbet lidt over en halv maraton, knap 22 kilometer, det var meget imponerende.

Det er vigtigt at få væskedepoterne fyldt op, under fysiske udfoldelser, og til dette var der kildevand, og kakao, venligt sponsoreret af lokale handlende.

Løberuten var på en lille kilometer rundt om skolen og Oddensehus.
Løberuten var på en lille kilometer rundt om skolen og Oddensehus.