Det var en veloplagt Preben Kristensen, der trådte ud af elevatoren på Skive Bibliotek på forårets første dag, hvis vi da skal regne efter den gamle almanak.
Skuespilleren, der for en stund var vendt hjem til barndomsbyen, så sig spændt omkring, da han trådte ind i glasgangen på anden sal på byens flotte bibliotek. For ville der nu være nogen, han kunne genkende?
Han blev ikke skuffet, der gik knap et nanosekund, inden armen kom i vejret, og der blev smilet og vinket til den store forsamling, der var mødt frem.
Blandt dem var der for Preben Kristensen mange velkendte ansigter, der talte gamle venner og tidligere klassekammerater, både fra folkeskolen og gymnasiet.
Preben huskede sin opvækst på Holstebrovej i Skive med stor glæde og fortalte med stor iver om søsterens og hans fantastiske forældre, der hellere selv måtte undvære, bare deres børn aldrig manglede, og det gjorde de ikke.
Var hjemmet ikke rig på penge, så var der overflod af varme og kærlighed, og med moderens forældre som nabo, var de aldrig alene.
Der kom mange sjove anekdoter fra tiden i Skive, hvor flere blandt publikum kunne supplere ham med små og skæve minder om byens personligheder. Det kom der mange grin ud af.
Preben kunne berette om sin uddannelse til skuespiller, og de mange sjove minder han har med flere af de mange folkekære skuespillere, som jo nærmest er nationens eje. Den del tilhører han jo selv i dag, da han er en skattet og yderst vellidt entertainer, med et talent der spænder vidt, lige fra sang, til monologer, sjove roller og de gravalvorlige roller, hvor man måske ikke spiller så rar en person. Han er en sand mester på de skrå brædder, både til skuespil og operetter.
Preben kunne berette om tiden, hvor han var på biografture med sin bedstefar.
De kom mest i Kosmorama, der lå i Frederiksgade og havde en meget stort rødt forhæng, vel nærmest i velour, så det måtte være et meget fint sted, mindes han at synes dengang i drengeårene.
Mon ikke det var disse biografture, der såede et frø i Preben, om at blive skuespiller? Det tror han selv.
Det var Ældresagen i Skive, Spøttrup og Sundsøre der stod for arrangementet med foredraget, hvor der i billetprisen var inkluderet kaffe/te og kage. Det var der mange, der benyttede sig af, mens andre benyttede sig af muligheden for at få signeret bøger, DVD-er og andet af en veloplagt Preben, der gerne tog sig tid til at snakke med folk, og hilse på gamle venner og bekendte.
En havde taget et par sider fra familiealbummet med, hvor der var billeder af Preben og ham, så der blev udvekslet minder om en svunden tid.
Preben mente bestemt, at de slet ikke havde forandret sig det mindste i de år, der var gået, siden billederne blev taget. Om det postulat holder vand, vil Salling Avis´ udsendte ikke kaste sig ud i at afgøre.
Efter pausen og kaffen, fortsatte foredraget i samme stil, som det begyndte, og det blev sandelig også til fællessang, da en blandt tilhørende syntes, at Preben skulle synge en sang fra et stykke, han var med i for meget længe siden. Dette afslog Preben høfligt, da det er så længe siden, at han ikke længere kunne huske teksten, men sang blev der. Det endte i smuk fællessang, da man kunne høre tonerne fra »Det var en lørdag aften« over det meste af biblioteket.
»Husk at være glad«, var titlen på foredraget, en sætning Preben selv forsøger at efterleve efter bedste evne.
Han tilskriver barndommen i Skive og på Holstebrovej en stor del af æren for disse kloge ord.
- Og glad i låget, det var vores udsendte, da han sammen med de mange publikummer gik derfra i en løftet stemning, hvor alle havde fået skruet det store smil på.
En rigtig dejlig måde at starte weekenden og ikke mindst foråret på.
