Nærmer man sig Viborg Bispens gamle borg, der første gang er nævnt i år 1404, en lun sommerdag med sol og dejligt vejr, er det et hyggeligt syn der møder en med den smukke gamle borg, der rejser sig fra den inderste af to voldgrave.
Men denne særdeles blæsende aften, hvor hele landet oplevede århundredets stormflod, var borgen langt fra hyggelig, for den rejste sig truende mod en, som den lå der i tusmørket. Vinden pep i de solide mure og høje tårne, og ikke nok med det, for med et skar et frygteligt skrig gennem luften, så selv den stærke vind ikke kunne forhindre, at det kunne høres milevidt.
Hvad var dog det, der var på færde i denne aftenstund?
På vejen op ad Henrik Belows runde trappe i tårnet, han lod opføre i 1500-tallet, fik man bange anelser. Trappen fører op til loftet, der går hele vejen over de tre store fløje, og her var ikke alt, som det skulle være. Tilsyneladende havde en læge åbnet et sindssygehospital på loftet, for der kravlede forkrøblede stakler rundt, mens andre vandrede rundt i spændetrøjer og udstødte de vildeste skrig. Så jammerligt, at de kunne vække en død. Lægen var om muligt mere sindssyg end hans patienter, han var ikke af denne verden.
Bevæger man sig videre, kommer man til vægtergangen der fører til porttårnet. På disse vægtergange fortælles der om genfærdet af »Den Lange Stodder«, der leder efter sin pengeskat, som han skjulte på gangene i sin tid.
Og netop »Den Lange Stodder« møder vi i vagtstuen i porttårnet, hvor han skræmmer livet af enhver. der vover sig derind.
I baroklejligheden sidder den »Hvide Dame« stille på en stol. Hun bevæger sig ikke, men kommer nogle for tæt på, skriger hun, så ruderne de klirrer, og blodet fryser til is i årerne på en.
Sig mig er verden da rent af lave, har porten til det ukendte åbnet sig over borgen?
Nej naturligvis ikke, men det er Halloween, og traditionen tro har foreningen Spøttrup Borgs Venner igen i år trommet en flok »skræmmere« sammen og kaldt enhver til samling, der kunne tænke sig at få jaget en skræk i livet, og få sig et godt gys Og ikke mindst mange gode grin. Og der var rift om billetterne. Det bevidner to udsolgte dage i de sidste dage i skolernes efterårsferie om.
De mange besøgende bevægede sig forsigtigt rundt på den mørklagte borg, der kun var oplyst af LED lys i form af kunstige stearinlys, olielamper og lignende. Derfor vidste man aldrig, hvad den næste mørke krog gemte. Der var nonner, munke, spøgelser, og fortabte sjæle løs i natten, selv manden med leen kunne man møde nede i de gamle, fugtige fangekældre. Den gale bisp var løs i kapellet, og i den gamle skriverstue var der et uhyggeligt slagteri, hvor det tilsyneladende var den omvendte verden. Her var det det grise, der slagtede mennesker, efter de aflivet i »den elektriske stol«.
Igen i år, havde foreningen overgået sig selv og frembragt en fantastisk og uhyggelig tur rundt på borgen. En tur, der bestemt ikke var for sarte sjæle og børn under 10 år.
