FOREDRAG Lihme Borgerforening inviterer til en helt særlig oplevelse, når den danske ultraløber Stine Rex gæster Lihme Medborgerhus lørdag eftermiddag den 8. marts. Stine Rex har sat flere imponerende rekorder og vil dele sine erfaringer med tilhørerne.

Stine Rex vil fortælle om sin udvikling til ultraløber og om hvordan hun har opnået sine bemærkelsesværdige resultater samt hvad vi kan lære af hendes udholdenhed og målrettethed. Hendes historie er en inspirerende beretning om viljestyrke og passion, som kan overføres til mange aspekter af livet.

Efter foredraget får alle en unik mulighed for at tage del i en løbetur sammen med Stine. Turen går »Lihme rundt« og er på cirka 2 x 3 km. Hvis du vil være med, så mød op i træningstøj og med gode løbesko. Løbet er frivilligt, og du kan også deltage i foredraget alene, hvis du foretrækker det.

Stine Rex’ imponerende resultater

Stine har opnået flere bemærkelsesværdige bedrifter i sin karriere som ultraløber, nogle af de mest imponerende er:

Februar 2025: Verdensrekord med 382 kilometer løbet på et løbebånd.

2018: EM-sølv i 24-timers løb i Timișoara, Rumænien.

2020: Europæisk rekord i 48-timers løb med en distance på 384 km. Løbet blev gennemført på en 2,2 km rute i Fårup Sommerland.

2023: Uofficiel verdensrekord i 72-timers løb med over 500 kilometer.

2024: Verdensrekord i 6-dages løb omkring en sø i Aabybro. Løbet blev livestreamet af TV2 Nord og havde til formål at samle penge ind til Smilfonden, som hjælper børn med alvorlige og kroniske sygdomme.

Foreningsarbejde og frivillighed

Ud over hendes imponerende sportslige præstationer er vi også nysgerrige på at høre om hendes erfaringer med at organisere og motivere frivillige i forbindelse med hendes projekter. Vi ser frem til at drøfte:

Hvordan processen fra idé til gennemførelse har været.Hvordan initiativerne er udviklet undervejs. Hvordan frivillige er tiltrukket, inddraget og motiveret.Hvordan det frivillige arbejde er organiseret og hvilke anbefalinger Stine har til os i forhold til at styrke områderns foreningsarbejder, særligt i forhold til at engagere yngre frivillige og forældre med børn.

Arrangementet er åbent for alle på Vestsallingegnen fra Krejbjerg over Balling til Ramsing, Håsum, Lem, Vejby, Rødding og Lihme.

Lihme Borgerforening er værter for arrangementet og foreningen ser frem til en inspirerende eftermiddag med Stine Rex i Lihme Medborgerhus lørdag den 8. marts.cvm