Kulturens og Idrættens Fremme ved Spøttrup Kulturhal havde i samarbejde med Spøttrup Motion og Sport samt Sparekassen Danmark arrangeret »Store Legedag« i Spøttrup Kulturhal mandag og tirsdag i efterårsferien.
Legedagen var velbesøgt begge dage og skønsmæssig tror foreningen at der har været omkring 300-400 børn, forældre og bedsteforældre over de 2 dage.
Arrangørerne oplevede at der var særdeles mange bedsteforældre der havde børnebørn på besøg, som valgte at tage børnene med til Spøttrup Kulturhal til en hyggedag med hoppeborge, airhockey, bordtennis, mini klatrevæg, bordtennis mv.
Rita Primdal fortæller:
- Det var dejligt at se hvorledes familierne gav sig tid til at hygge sig sammen på tværs af generationer og på tværs af familier.
Det var nogle trætte og rødkindede børn der tog hjem efter en aktiv dag. Flere børn havde lokket forældre/bedsteforældre til at komme begge dage.
Arrangementet er blevet en tradition i efterårs- og vinterferier i Spøttrup Kulturhal, har været afholdt i cirka 20 år. Planlægning af »store legedag« for vinterferien er allerede påbegyndt. cvm