Udover Cocio chokolademælk, er der kommet meget godt fra Esbjerg.
Blandt andet en herlig gut med et fantastisk menneskesyn ved navn Jakob Jensen.
Jakob "Fulton" blandt venner.
Ham mødte et halvt hundrede til foredrag på biblioteket i Skive.
Efter 9. klasse i skolen, kom Jakob ud at sejle som fisker på en stor ståltrawler og tog senere en uddannelse som skibsmontør, da det jo kunne være rart at have noget at falde tilbage på.
Under et besøg på Fulton i 1991 til et stort skibstræf, så Jakob og hans far, at skibet søgte en kvartermester.
-Det kan være spændende, mente Jakobs far.
Det var Jakob ikke så voldsomt meget enig med ham i, men han søgte dog stillingen og fik den.
-Så kan jeg da prøve det her i et års tid, tænkte han, men sådan skulle det som bekendt ikke komme til at gå.
I dag er han skipper på skuden og med hans positive livssyn, gode menneskekundskaber og almindelig jysk snusfornuft, omfavner han en bred skare af unge mennesker, der af mange forskellige årsager har brug for et ophold af kortere eller længere varighed. Og der er plads til begge dele.
Skipper Jakob rummer dem alle, og ingen går forgæves til ham.
Rummelighed, tillid og accept
Vi skal tro på os selv og hinanden, og vise hinanden den tillid, at vi kan overlade roret til den, der står tættest på og på samme tid vise, at vi er her for hinanden.
Skipperen fortalte levende om skibets barske start på tilværelsen.
Da hun stævnede ud, rasede Første Verdenskrig, og det var bestemt ikke ufarligt at krydse Atlanten.
De fleste kender til skoleskibet Fulton, der er i over 50 år har sejlet med unge mennesker, der har brug for en ny start, der er et dumt sted i livet, trænger til én der tror på en, har for meget krudt bagi, eller måske ikke passer ind så mange andre steder.
Skudens last af forskellige skæbner gennem årene har været mange, næsten lige så mange som de historier, der huserede i slutningen af 70´erne og det meste af 8´0erne om "hvalpene" (eleverne ombord. red) og skudens daværende skipper, der havde ry for en "håndfast" mening om pædagogik, men også havde knus og respekt til dem, der var det værdigt.
Men det er de færreste, der kender historien om denne smukke tremastede skonnert fra Marstal, der blev søsat med stor tilskuerbevågenhed 26. marts i 1915..
Hun blev Bygget på C.L. Johansens skibsværft til et "partsrederi" med Marius A Eriksen som kaptajn. Marius A Eriksen ejede 1/3 af rederiet.
Hans største drøm var, at hvis han nogensinde skulle få foden på eget dæk, skulle hans skib opkaldes efter ingeniøren og opfinderen, Robert Fulton.
Robert Fulton fik i 1809 patent på et dampskib. En mand, som den unge Eriksen så meget op til.
Den 39-årige Eriksen vidste som ganske ung, at skulle man have respekt og opnå at få sit eget skib, så skulle man stille med i hvert fald 1/3 af investeringen til at bygge for samt have opnået respekt og tillid som navigatør, sømand, mandfolk og ikke mindst udvise troværdighed, hvis man ville i nærheden af finde medinvestorer.
Han kunne nu stolt bestille sit skib som medejer af partsrederiet Fulton.
Partrederierne ejede som regel kun et enkelt skib, da det bestemt ikke var risikofrit at investere i skibe.
Frem og tilbage for Fulton
Fulton sejlede bl.a. med klipfisk fra Newfoundland til Spanien.
Fulton blev i 1923 solgt til et svensk rederi til fragtfart, fik sin første motor i 1925. Hun blev igen solgt i 1936 til Skärhamn i Bohuslän, ligeledes i Sverige. I 1960 blev Fulton købt tilbage til Danmark af Roar Nielsen, Aalborg, der sejlede med den frem til 1969.
Med hjælp fra en flot donation fra Fisker & Nielsen A/S (Nilfisk. red) kunne Nationalmuseet købe skibet, og i løbet af foråret 1970 blev hun oprigget som tremastet skonnert.
Fra 1970 til 1987 sejlede skonnerten under Mogens Frohn Nielsens ledelse med socialt belastede unge, som blev anbragt på Fulton Stiftelsen i Assens.
I 2012 var det dog tæt på at være slut med Fulton, da Fulton Stiftelsen den 11. maj erklærede sig konkurs, men blev reddet, da privatpersoner, sponsorer og fonde rejste en garantikapital.
Fulton Fonden blev stiftet den 7. februar 2013 af Fultons Venner, hvorefter fonden overtog ansvaret for den daglige drift, stadig under ejerskab af Nationalmuseet.
Men hvordan hulen ender denne brave Esbjerg-dreng, nu skipper på Fulton, og direktør for Fulton Fonden så på Limfjordsøen Fur?
- Ja ser du, "Skal du have en pige der duer, skal hun være fra Fur".
Og det var lige hvad der skulle til for at lokke den hærdebrede sømand med det gode sind og venlige smil til Sallings nordligste punkt.
Efter at have været kærester i cirka syv-otte år, blev adressen og køjesækken flyttet til Fur, og Jakob "Fulton" Jensen befinder sig godt på øen og føler sig velkommen og godt modtaget.
Denne aften på Skive Bibliotek, bød Anette Gaden velkommen.
Anette er en ivrig og dygtig fotograf, der er bosat på Fur og laver meget af øens So-Me arbejde.
I pausen var der en kop kaffe og en småkage til de omkring 50 interesserede fremmødte, der fik et levende og spændende foredrag om Fulton og dets historie.
Et foredrag fyldt med ordblomster, som for eksempel:
- Jeg skulle da ikke spilde min tid i en udhulet egestamme. Tænkt af Jakob Fulton, da han blev foreslået at søge hyre på Fulton.
-De unge gider ikke at æde græskarsuppe, men serverer man hokaidosuppe for dem, ryger den lodret ned. Ligeledes sagt af skipper om bespisningen ombord på skibet.
En rigtig fin aften på biblioteket i Skive.
