Ildsjæl Mona Kristiansen indstiller Knud G. Andersen fra Thise til Månedens Buket Hendes indstilling lyder:
- Knud er et samlingspunkt I hele Thise-området.Han sørger for at tilflyttere bliver budt velkommen og informeret om alle aktiviteterne i området, så som gymnastik, badminton og kajak-roning - med opfordring til at møde op, så skal han nok være der og hjælpe til. Han hjælper til ved købmanden og forsamlingshuset. Han sørger for, at der er kaffe på kanden, køber ind til frokost, når vi trænger til det. Han er altid positiv og lytter, hvis der er nogle ønsker. Han er kort sagt en supermand, der kan klare at favne og rumme alle. Han har altid overskud til at spørge: »Hvordan har du det?«.
Månedens Buket uddeles i et samarbejde mellem Saling-Mors Avis og Blomsterdekoratørerne i Roslev.
