Torsdag den 30. november klokken 19, giver Karsten Holm & Juleorkestret julekoncert i Durup Kirke.

Elvis i kirken, Cash i kirken, Cohen i kirken, Beatles i kirken og Carl Nielsen i kirken, har i en længere årrække fyldt kirker og andre koncertsteder i det ganske land.

Karsten Holm har sammen med de dygtigste musikere haft en overvældende succes med disse koncertfortællinger, hvor de fortolker deres musikalske helte.

Musikken ledsages altid af den gode historie om stjernerne.

En julekoncert med Karsten Holm & Juleorkesteret er en stemningsfuld aften, hvor de kendte klassikere fra ind og udland kommer under smagfuld og kærlig behandling.

Man vil høre sangene sunget og spillet i forskellige stilarter, som Elvis´ sang ”White Christmas”, - som fik sindene i kog, på grund af hans anderledes fortolkning.

Eller i Frank Sinatras swingende udgaver af sangene.

Der kommer naturligvis også danske jule-og-vinter-sange og salmer på playlisten i smukke nyfortolkninger af Thomas Reil, orkestrets pianist og arrangør. Publikum får også lejlighed til at få rørt stemmebåndene til nogle af de gode julesange som vi alle kender og kan synge med på.

Billetprisen er 100 kroner og kan købes hos harrevigpastorat.dk.