Over halvtreds procent af danskerne er i dag overvægtige eller svært overvægtige, så som noget nyt tilbyder Durup Idrætsforening et otte ugers kursus for personer, der ønsker at slippe af med overflødige kilo. Programmet er specielt med fokus på fedtforbrænding gennem kosten samt mentaltræning til at ændre vaner.

Ofte skyldes overvægt, at man spiser på følelser, og det kan ændres med mentaltræning. Kroppen er designet til at forbrænde fedt, men vores moderne livsstil gør det svært for kroppen at udføre dette arbejde, men en ændring af kosten kan få de overflødige kilo til at forsvinde.

Kurset ledes af Henrik Rønberg, der selv har taget turen og givet slip på ti overflødige kilo på seks måneder.

Der er kursusstart tirsdag den 20. februar med møder de efterfølgende otte tirsdage, og du vil have mental opbakning hele vejen, så du når dit mål.

Så ønsker du at give slip på de overflødige kilo, er du velkommen til at høre mere om kurset.

Infomødet finder sted i Durup Hallen tirsdag den 6. februar klokken 19.